Behandling og priser
Forskellige behandlinger
Kranio-sakral behandling
Kranio-sakral behandling arbejder med centralnervesystemet, kraniet, korsbenet (sakral). Behandlingen er en blid kropsbehandling, der ved små tryk med 5 gram på nerveportene, giver signal til kroppen om at afspænde og forløse de ubalancer, spændinger eller myoser kroppen måtte have.
Behandlingen har en dybdegående virkning i muskler og skeletsystemet.
Behandlingen er velegnet til en lang række fysiske og en del psykiske tilstande, eksempelvis stress og stressrelaterede sygdomme, migræne, begrænsninger i sanse- og bevægelsesapparatet, efterbehandling ved trafikuheld eller operationer. Pres og blokeringer i hele centralnervesystemet befries og skaber ro i helingsprocessen af krop og sind.
Behandlingen foregår som udgangspunkt påklædt.
Varighed: 50 minutter
Pris: 500 kr.
Kombinations-behandling
Med kombinationen af kranio-sakral behandling og fysiurgisk massage får du det bedste af to verdner.
Med fysiurgisk massage får du den målrettede behandling af kroppens muskler og bindevæv, der har en række restituerende og forebyggende virkninger – blandt andet ved at stimulere det autonome nervesystem.
Med kranio-sakral behandlingen får du samtidig den dybdegående virkning, der blandt andet afspænder og forløser muskler, muskeludspring og tilhæftning samt bindevæv.
Tilsammen giver det en helhedsbehandling, hvor vi kommer omkring den samme udfordring fra flere vinkler ved at veksle mellem behandlingsformerne.
Når kombinationen laves, får du en unik oplevelse af kroppens egen evne til at løsne op for spændinger, traumer og stressreaktioner.
Varighed: 110 minutter
Pris: 750 kr
Behandling af spædbørn
Særligt kranio-sakral behandling er godt for spædbørn. Den blide behandling er en skånsom måde at rette skelettet op, før knoglerne er vokset sammen. Jo tidligere et udfordret spædbarn modtager behandling, desto større effekt har behandlingen. Den tidlige behandling kan i mange tilfælde bevirke, at barnet ikke får følgevirkningerne efter skader ved fødslen, der kan påvirke den tidlige udvikling.
Ofte handler behandlingen om at løse udfordringer som skævt bækken og skæve nakkehvirvler, eller kranietryk fra fødslen. I visse tilfælde kan disse påvirke barnets intellektuelle og følelsesmæssige udvikling. Disse kan også være medårsag til kolik, urolig mave, uro eller søvnbesvær, sutte- og synkeproblemer.
For at få størst effekt af behandlingen, er det altid en god ide, hvis behandlingen kan sker i forbindelse med spædbarnets stilletider, eksempelvis en sovetid eller lige efter spisetid.
Varighed: 30 minutter
Pris: 150 kr.
Fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage er en målrettet massageform, som arbejder med kroppens muskler og er udviklet på baggrund af kroppens knogler, muskler, sener og ligamentbånd.
Behandlingens målrettede massageform, gør den yderst velegnet til at behandle egentlige lidelser i bevægelsesapparatet.
Behandlingen er velegnet til forskellige former for overbelastninger i muskel- og bindevæv, samt sener, muskelhinder og ledbånd forsaget af eksempelvis traumer, statisk ensformigt arbejde, forskellige former for løfte- og sportsskader. Massageformen er blandt andet effektiv ved behandlingen af spændingshovedpine (Myogen hovedpine) og indeklemte myoser.
Behandling foregår direkte på huden.
Varighed: 50 minutter
Pris: 400 kr.
Vores første aftale
Som ny kunde er det vigtigt, at vi bruger god tid på samtalen inden behandlingen begynder. Den ekstra tid bruger vi på at tale om dit behov, men også får talt om hvilken behandling, der er bedst for dig.
Efter vi sammen har udfyldt din journal hos mig, begynder selve behandlingen. Alt efter hvad vi får talt om og fundet frem til, kan behandlingen enten bestå i kranio-sakral behandling, fysiurgisk massage eller være en kombination af begge behandlingsformer.
Vi slutter af med at tale om selve behandlingen du har modtaget og vi taler om, hvad næste skridt kan være.
Varighed: 90 minutter
Pris: 550 kr.
Behandling af børn og unge
Børn og unge kan have gavn af såvel kranio-sakral behandling, fysiurgisk massage eller kombinationen af begge behandlinger.
Det vil dog altid være den indledende samtale om, hvad der udfordrer, hvor årsagerne skal findes og hvor barnet eller den unge er i sindet på det pågældende tidspunkt, der afgør behandlingsformen. Der vil også være tilfælde, hvor behandlingen kan skifte undervejs i et forløb, hvis barnet eller den unge bliver opmærksom på udfordringer, der skal tages hånd om.
Behandlingstiden afhænger af det enkelte barn eller den unge og hans eller hendes sindsstemning på tidspunktet for behandlingen – nogen har meget ro i sig, mens andre har bedre af 30 gode minutter. Nogen kan modtaget meget behandling på en gang, mens andre er mere sensitive og hurtigere bliver fyldt op af stimuleringen fra behandlingen og har fået nok.
Uanset hvilken mennesketype man er, handler det om at få den gode trygge oplevelse med størst mulig gavn af behandlingen.
Varighed: 30-60 minutter (afhænger af barnet eller den unge)
Pris: 300 kr. (pris ved afkortet behandling kan være reduceret)